Til dig, der står over for at købe eller sælge et hus eller en grund, eller som har brug for sparring på dine første idéer.
Måske overvejer du at købe en bestemt grund og vil gerne have en arkitektfaglig vurdering, eller måske har du brug for inspiration og idéer til, hvordan en bolig kan indrettes eller ombygges.
Vi mødes og taler om dine tanker, behov og muligheder. På baggrund af mødet udarbejder jeg et kort skriv med mine anbefalinger samt enkelte skitser og idéer, der tager udgangspunkt i vores samtale.
Du får:
- Arkitektfaglig sparring og rådgivning
- Konkrete idéer og anbefalinger
- Enkelte skitser
- Et opsamlende skriv efter mødet
Til dig, der har brug for hjælp i den indledende fase af dit projekt og gerne vil have konkrete idéer til planløsning, indretning eller ombygning.
Sammen tager vi udgangspunkt i dine behov, ønsker og den eksisterende bolig. Gennem vores samarbejde udvikler vi idéerne, og jeg udarbejder konkrete forslag og håndtegnede skitser, som vi kan arbejde videre ud fra.
Inden mødet sender du relevant materiale til mig, eksempelvis fotos, eksisterende plantegninger, mål og dine egne tanker og idéer.
Efter mødet modtager du de udarbejdede skitser, referencer og andet relevant materiale.
Du får:
- Indledende arkitektfaglig sparring
- Håndtegnede skitser og forslag
- Idéer til planløsning og indretning
- Referencer og inspiration
- Samlet materiale efter mødet
Ønsker du efterfølgende mere detaljerede eller målbare tegninger, kan dette tilkøbes.
Til dig, der ønsker et mere gennemarbejdet forslag til dit bygge- eller ombygningsprojekt.
Med udgangspunkt i vores indledende møde og dine ønsker udarbejder jeg et samlet skitseprojekt. Projektet tilpasses løbende, så vi sammen finder frem til den løsning, der passer bedst til dine behov, huset og grunden.
Et skitseprojekt vil typisk indeholde:
- Plantegninger
- Facadetegninger
- 3D-tegninger og visualiseringer
- Forslag til materialer og udtryk
- Overvejelser omkring arkitektur og disponering
Jeg præsenterer skitseforslaget for dig og gennemgår tankerne og idéerne bag projektet. Herefter har vi mulighed for at justere og videreudvikle forslaget.
Når projektet er færdigt og du er tilfreds med løsningen, modtager du det samlede tegningsmateriale.
Til dig, der ønsker hjælp hele vejen fra de første idéer til en færdig byggeansøgning.
Myndighedsprojektet tager udgangspunkt i skitseprojektet og viderebearbejder projektet til det detaljeringsniveau, der er nødvendigt for at kunne søge om byggetilladelse.
Jeg udarbejder det nødvendige tegnings- og projektmateriale til myndighedsbehandlingen og hjælper med at gøre projektet klar til ansøgning.
Myndighedsprojektet er en naturlig videreudvikling af skitseprojektet, og du får derfor et mere detaljeret projekt, hvor blandt andet relevante mål, oplysninger og tegninger bliver bearbejdet.
Målet er, at du står med et gennemarbejdet projekt, der er klar til at blive indsendt til kommunen.
